Forsiden
Information
Links
Lysarbejde
Mail
|
Energiøvelser
Øvelserne
er taget fra "Den ny Healingsenergi" en bog af
den amerikanske healer Eric
Pearl.
Mærk energien
Hænderne holdes afslappet
med håndfladerne vendt mod hinanden, så der er ca. 30
cm’s afstand imellem dem. Mærk energien i én eller
begge håndflader. Tillad energien at komme. Mærker du
kun energi i én af håndfladerne, så se på
den håndflade hvor energien mærkes. Vær opmærksom
på fornemmelsen. Se så på den anden håndflade
og afvent at energien mærkes her, som regel sker dette i løbet
af 10 – 15 sekunder. Se igen på den anden håndflade
og mærk energien igen.
Nogle vil fornemme at energien bevæger sig frem og tilbage mellem
hænderne og andre fornemmer at energien bliver i begge hænder
og tiltager i styrke.
Mærk
bevægelsen
Forestil dig en blød spiral, der kan hældes fra den ene
hånd til den anden. Prøv at hælde den fra den ene
hånd til den anden, så du kan fornemme energien pulsere
frem og tilbage. Eller, send energien fra den ene opadvendte håndflade
og forestil dig at den danner en bue, når den forlader den enen
hånd og går over i den anden. Mærk vægten
og send den så tilbage.
I begyndelsen kan du bruge øjnene som hjælp til at trække
energien fra hånd til hånd.
Mærk
fylden
Forestil dig energien som en bordtennisbold. Mærk den i den
ene hånd og lad den flyve i en rund bue til den anden hånd,
mens du følger dens bane i luften. Mærk bolden lande
i den anden hånd. Send den så tilbage igen. Bliv ved med
det alt imens du mærker og fornemmer energien. I begyndelsen
bevæger bolden sig lidt i slow-motion; men dette ændrer
sig når du bliver fortrolig med fornemmelsen.
Mærk forbindelsen
Forestil dig, at det rum du er i er fyldt op med vand i brysthøjde.
Lad hænder og arne afslappet flyde op til vandets overflade.
Mærk letheden og at vandet holder dem oppe. Mærk at vandoverfladen
støtter hænderne let. Læg mærke til de forskellige
fornemmelser du oplever. Arbejder du med en patient på bordet,
er dette én af måderne du vil kunne skabe en forbindelse
til patientens energifelt. Gøres dette rigtigt, fremkalder
det hos de fleste mennesker en række udtryk, som ufrivillige
fysiske reaktioner, der ofte er synlige.
Mærk healingsenergien
Forestil dig at energien mellem dine hænder er ligesom en blød
karamelmasse du kan trække i. Lad hænderne være
afslappede og mærk energien bevæge sig og strække
sig mellem hænderne mens du forsigtigt bevæger dem mod
hinanden og væk fra hinanden. Måske skal du bevæge
hænderne i små cirkler til at starte med før du
begynder at strække, så du bliver fortrolig med den nye
fornemmelse.
Prøv derpå langsomt at trække hænderne fra
hinanden, behold stadigt fornemmelsen mens du mærker hvordan
denne ’æteriske karamelmasse’ er knyttet til håndfladerne.
Når du langsomt strækker hænderne længere
fra hinanden, kan du mærke den æteriske realitet gennem
trækket.
Aftager fornemmelsen, så nærmer du hænderne lidt,
gentager cirkelbevægelserne indtil fornemmelsen atter styrkes.
Stræk igen. Leg med det. Det eneste ansvar du har, er at modtage
og fornemme tydeligt.
Så skal du prøve at arbejde med noget imellem hænderne.
Begynd med en andens hånd mellem dine og gentag øvelsen.
Du kan også anbringe dine hænder på hver side af
en andens krop og gentage øvelsen.
Husk, at du blot tillader energien at passere mellem dine hænder,
du sender ikke gennem deres.
|
|