Denne tale blev holdt i 1992 af Severn Suzuki, som dengang var 12
år gammel. Tingene har ikke ændret sig særligt meget
siden dengang, desværre. Det er stadigvæk økonomi
og magt der er i søgelyset, fremfor bevarelsen af naturen og
arbejdet for et renere miljø.
Men der er håb for fremtiden når Indigo- og Stjerne- og
Krystalbørnene træder i karakter. Lad os håbe at
de ældre generationer bliver mere lydhøre overfor disse
klartseende unge.
Hvordan er det lige med økologi og miljø?
Batter det noget? Kan vi virkelig være med til at gøre
en positiv forskel bare ved at købe nogle økologiske
fødevarer? Betyder det noget om vi sparer på vand
og el? Er der noget om snakken eller er det bare endnu et markedsføringstrick
der vil lokke flere penge fra den almindelige forbruger under
falske præmisser og løfter om en bedre og renere
jord?
Ja, ja, ja og atter ja. Og nej til det sidste.
Når du vælger økologiske varer er du med til
at støtte de mennesker og organisationer der arbejder for
en renere jord, bedre livskvalitet og sundere madvarer. Ikke alene
for dig selv; men for den fremtid som dine og andres børn
skal leve i.
Når du vælger økologiske varer så er
du med til at tage ansvar for at inspirere de kommende generationer
til at træffe sunde og medansvarlige valg, der påvirker
hele jordens befolkning.
Når du vælger økologisk så støtter
du mennesker og organisationer verden over som arbejder for en
bedre verden og som tager ansvar for at være med til at
ændre på gamle og udlevede holdninger hvor pengene
styrer uanset resultatet er udmarvning af jordens ressourcer.
Her er 10 gode argumenter for at vælge økologisk
i hverdagen:
Du får mad uden rester af sprøjtegifte.
Du får mad med mere smag.
Du får rene varer uden sminke.
Økologiske dyr har bedre leveforhold.
Økologi er godt for vores grundvand.
Du er med til at bevare en rig og ren natur.
Du får mad med flere sunde stoffer.
Du er med til at sige 'nej' til gensplejset mad.
Du er med til at styrke Ø-mærket, der står
for grundig kontrol.
Du er med til at hjælpe U-landene, de får mulighed
for at producere mere og afhjælpe fattigdommen.